Ludvig Bødtcher,
Fredensborg |
| |
| Omtåge sanserne forstanden, |
| vil bægret skumme over randen – |
| drag, Fredensborg! mig til dit brust! |
| Og lad det sværmeriske stille |
| i dine skove sødt formilde |
| det vilde i min ungdomslyst! |
| |
| Og nager kummer på mit hjerte, |
| er stum og dødelig min smerte, |
| da flyer jeg atter til dit hegn! |
| Gå atter i de grønne sale, |
| indtil at dine nattergale |
| har smelter skyerne til regn. |
| |
| Ja, du skal leve i min tanke, |
| til hjertet hører op at banke |
| for jordisk fryd og jordisk sorg! |
| Til fuglen tier hist på kviste, |
| og træet bliver til en kiste, |
| og graven selv til Fredensborg! |
| |
Verfasser dieses dänischen Gedichtes ist
Ludvig Bødtcher (*1793-04-22 -
†1874-10-01). |
