Christian Winther,
Efterklang |
| |
| Jeg ser med vemod ej tilbage |
| til vårens stille blomstertid; |
| mit hjerte fører ingen klage, |
| for solen ej er sommerblid. |
| |
| Jeg ved jo nok, min vandring vender |
| nu ned i vintrens kolde favn, |
| hvor stilhed bor, hvor året ender |
| i gravens hjem o sikre havn. |
| |
| Men i mit hjertes dyb jeg føler |
| endnu en vår, en sommerlyst, |
| en ild, som vintrens sne ej køler, |
| en klang, som aldrig vorder tyst! |
| |
| - Når da til slummer cithren hænges, |
| jeg aldrig siger den farvel; |
| den vågner brat, så snart jeg længes, |
| og stemmer altid med min sjæl. |
| |
Verkinto de tiu ĉi Dana poemo estas
Christian Winther (Kristiano Vintero,
*1796 - †1876). |
